Facebook bug: Valg af billede til tab

Jeg fik en henvendelse gennem en Linkedin gruppe, hvor der blev spurgt, om jeg kendte til problemet med at vælge billede til mine brugerdefinerede tabs. Og det måtte jeg sige nej til, da tankeidyl er den eneste Facebookside, som jeg har aktiveret Timeline på – og den har ikke haft tabs (indtil nu).

Jeg har nu oprettet en tab, og jeg blev selv ramt af samme problem :

Efter at have oprettet en tab, kan der vælges et billede (husk formatet 111 x 74 pixels), som skal vises i stedet for default-billede (der kommer snart en guide i hvordan du skifter billede på dine brugerdefinerede tabs).

Det gjorde jeg så, men så skete der noget højst mærkværdigt! Et helt andet billede dukkede op, og det var bestemt ikke noget, som jeg havde liggende på min computer. Jeg forsøgte at vælge et billede igen, og denne gang kom der også et andet billede op. Jeg gentog processen 10-12 gange (jeg er en anelse bestemt), og, VUPTI, lige pludselig dukkede mit eget billede op.

Der er åbenbart problemer med det i øjeblikket, men Facebook knokler for at løse problemet. Jeg anvender Woobox til oprette og administrere mine brugerdefinerede tabs, og de har forsøgt at forklare, hvad problemet går ud på (link  sidst i artiklen). Hvis du ikke er teknisk minded, så vil det nok ikke give megen mening at læse.

Mit råd til dig lige nu er: Vær stædig, og bliv ved med at gentage processen indtil dit billede dukker op. Det må ske på et tidspunkt, og ellers, hvis du mister tålmodigheden (vi er jo nogle med et stort temperament), så vent nogle dage med at skifte til Timeline. Der er trods alt 11 dage endnu, inden Facebook skifter over til det nye design. Der kan ske meget på 11 dage!

Interessante links

  • Facebook Developer  gør folk opmærksomme på at de arbejder på problemet.
  • Woobox giver en teknisk forklaring på tab-image-bug  på Facebook Developers side.
  • Woobox tilbyder Facebook-tilpassede features (HTML-tabs, coupons, Sweepstakes m.m.), som du kan anvende på din Facebookside. Og nogle af dem kan du anvende uden at skulle tage pungen op af lommen :)

Nice-to-have-plugins til din browser

Xmarks: Plugin til at administrere værdifuld viden og inspiration

Efter at jeg igen har fået tid til at læse de mange nyhedsbreve i min mail og links fra netværk, opstår der selvfølgelig en stor mængde viden som er “nice to know”. Viden som jeg helt sikkert senere gerne vil kunne finde tilbage til uanset hvilken computer eller browser jeg befinder mig på.

Ved at installere Xmark-plugin på hver computer som jeg anvender, har jeg altid adgang til min uundværlige vidensbase – og den bliver automatisk gemt og synkroniseret. Det fungerer på tværs af computere OG browsere, da Xmark understøtter Firefox, Chrome, Internet Explorer og Safari.

Instapaper: Læs-senere-plugin

Om der så var 48 timer på et døgn, så har jeg aldrig tid til at læse alle de artikler og se på de fængende inspirationssider, som dukker op i min indbakke hver dag. Jeg hader fornemmelsen af at gå glip af noget godt på grund af tidsmangel, og derfor anvender jeg Instapaper-plugin til at gemme de sider, som jeg vil læse senere. Det er en dejlig befriende fornemmelse at klikke på instapaper-knappen og så vide, at jeg altid kan vende tilbage og læse det senere.

Den er især også effektiv, når jeg er ude på nogle af de sidesporsture, hvor jeg ender i en helt anden retning end det jeg søgte. Der dukker oftest noget interessant op, som ikke skal tage min opmærksomhed lige nu. Jeg er desværre meget let at distrahere, ogheldigvis kan jeg anvende Instapaper som redning. Ellers ville jeg aldrig blive færdig med mine opgaver.

Jeg håber at du får lige så meget glæde og ro i sindet, som jeg får ved hjælp af disse to geniale plugins! Måske har du dem allerede installeret? Skriv en kommentar, hvis du kender til andre gode plugins!

Nice-to-have-plugins til din browser

Xmarks: Plugin til at administrere værdifuld viden og inspiration

Efter at jeg igen har fået tid til at læse de mange nyhedsbreve i min mail og links fra netværk, opstår der selvfølgelig en stor mængde viden som er “nice to know”. Viden som jeg helt sikkert senere gerne vil kunne finde tilbage til uanset hvilken computer eller browser jeg befinder mig på.

Ved at installere Xmark-plugin på hver computer som jeg anvender, har jeg altid adgang til min uundværlige vidensbase – og den bliver automatisk gemt og synkroniseret. Det fungerer på tværs af computere OG browsere, da Xmark understøtter Firefox, Chrome, Internet Explorer og Safari.

Instapaper: Læs-senere-plugin

Om der så var 48 timer på et døgn, så har jeg aldrig tid til at læse alle de artikler og se på de fængende inspirationssider, som dukker op i min indbakke hver dag. Jeg hader fornemmelsen af at gå glip af noget godt på grund af tidsmangel, og derfor anvender jegInstapaper-plugin til at gemme de sider, som jeg vil læse senere. Det er en dejlig befriende fornemmelse at klikke på instapaper-knappen og så vide, at jeg altid kan vende tilbage og læse det senere.

Den er især også effektiv, når jeg er ude på nogle af de sidesporsture, hvor jeg ender i en helt anden retning end det jeg søgte. Der dukker oftest noget interessant op, som ikke skal tage min opmærksomhed lige nu. Jeg er desværre meget let at distrahere, ogheldigvis kan jeg anvende Instapaper som redning. Ellers ville jeg aldrig blive færdig med mine opgaver.

Jeg håber at du får lige så meget glæde og ro i sindet, som jeg får ved hjælp af disse to geniale plugins! Måske har du dem allerede installeret? Skriv en kommentar, hvis du kender til andre gode plugins!

%d bloggers like this: