Baggrund

Levebrød og passion

Udover at være uddannet multimediedesigner, er jeg det også i bogstaveligste forstand:

Kreativ arbejdshest 24-7-365

Kreativitet og lysten til at skabe og lære er en altomfavnende drivkraft i min hverdag – både på job og i hjemmet. Jeg går meget op i at lære nye ting, som jeg forsøger at anvende i praksis. Jeg er bl.a. i gang med et facebookprojekt til en online genbrugsbutik og et frivilligt projekt for KEA, hvor jeg vil udvikle en online løsning til et alumni-netværk for de studerende. Det vil gør min videnshorisont omkring markedsføring og vidensdeling via sociale medier bredere,  og jeg kan samtidig videreudvikle mine kompetencer indenfor kommunikation og webdesign.

Sociale medier – min fascination

Jeg er dybt fascineret af sociale medier, netværk og vidensdeling – og deres potentiale og rækkevidde. Jeg følger interesseret med i den digitale udvikling overalt. Tankebloggens formål er at samle den viden jeg tilegner mig – og som jeg gerne vil dele med andre. Det vil være artikler, links og projekter som er indenfor web- og grafisk design, kommunikation og sociale medier. Der vil muligvis også snige sig andre emner ind.

Min fritid

I min fritid holder jeg meget af at læse, skrive og tegne(har en facebookside, hvor jeg tilbyder at tegne børn gratis). Computerspil har også min store interesse, da det giver inspiration til det visuelle og udfordrer mit intellekt. Især online spil tiltaler mig, da jeg holder af at kommunikere og samarbejde med mennesker fra hele verden.

Når jeg ikke beskæftiger mig med computeren, bøger og tegneredskaber, tilbringer jeg helst min tid sammen med min lille søn, Magnus Sverke, og hans far.

Jeg er mit arbejde

Mit arbejde er en stor del af mit liv – og jeg brænder for det jeg laver. Alt tages som en positiv udfordring, og jeg kan godt lide at have travlt. Dog værdsætter jeg også at sætte tid af til fordybelse(fx. videreudvikling af en teknik, undersøge nye teorier, planlægning af nye opgaver). Jeg får tingene til at ske, og jeg fungerer fint både som solist og i teamwork. Jeg er god til at lytte, forstå andres behov og indordne mig hvor det er nødvendigt. Jeg værdsætter at gøre mennesker i mine omgivelser glade. Udgangspunktet i min arbejdsdag er at få gjort et seriøst og tilfredsstillende stykke arbejde med et smil på læben.

Jeg gør brug af de kreative evner over alt – og ved at kombinere dem med  analytiske værktøjer kan jeg fremsætte og udforme konkrete og præcise idéer. Min store interesse er online markedsføring, hvor jeg tidligere især har beskæftiget mig med det visuelle udtryk. Jeg har udarbejdet online visuelle rammer for virksomheders kommunikation(og offline, hvis der har været brug for det).

+8 års erhvervserfaring

Jeg har arbejdet med web- og grafisk design og marketing i mere end 8 år, men i 2006 år valgte jeg at vende tilbage til skolebænken for at videreudvikle mine kompetencer i kommunikation. Jeg fulgte nogle kurser Syddansk universitet, hvor jeg stiftede bekendskab med filosofiske discipliner som fx argumentationsteori, erkendelsesteori og logik. Formålet med kurserne var at forbedre mine analytiske og reflektive evner. Efter min afsked med de filosofiske kurser, tog jeg multimediedesigneruddannelsen for 1. at blive bedre til at arbejde på tværs af medieplatforme, og 2. at blive opdateret på den digitale udviklings nye muligheder inden for design, interaktion og kommunikation/markedføring.

Kombinationen af at have analytiske redskaber, visuelt indblik og forståelse for webprogrammering giver mig en stor fordel, når jeg arbejder med fx online markedsføring og sociale medier. Og det styrker  ikke mindst den kreative lyst og evne til at få idéer og realisere dem.


About Bettina

Multimedia designer - Visual communication across media platforms. Working as graphic designer at deskwolf.com

Smid en kommentar :)

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: