En uventet drejning med kreativiteten

Jeg har længe tænkt på at fokusere mere på at tegne, da det er noget som jeg holder rigtig meget af – og som giver mig en nødvendig tilbagetrækning fra en hektisk hverdag.

Jeg skal være ærlig og indrømme at min selvvalgte rolle som ustoppelig arbejdshest kan give mig selv og min familie en del udfordringer. Jeg er det man kalder ‘særligt sensitiv’, hvilket kort fortalt betyder at jeg indtager en hel del flere indtryk i løbet af dagen end ‘normalt’, da jeg ikke rigtig har noget sorteringsfilter. Lyde, følelser og masser af visuelle detaljer bliver optaget af mit ofte ret overbelastede hoved, som kæmper en brav kamp for at behandle dem alle.

Det betyder at jeg ret ofte går rundt med et hoved fyldt med alverdens indtryk – og det kan til tider virkelig være trættende. Jeg reagerer derfor nogle gange prompte, når der er fyldt op. Jeg kan nemlig ikke rumme mere, og krop og hoved er desperat efter at få ro.

Jeg har valgt at tage ansvar for min ’tilstand’, da det ikke holder i længden for hverken mine omgivelser eller jeg. Jeg skal sørge for at give mig selv den ro og tilbagetrækning, som er så nødvendig for mig.

Og det er her at min tegninger kommer ind i billedet, da de er resultatet af min tilbagetrækning og 100 procent fokusering på ÉN ting. Det giver mig ro og overskud til at komme tilbage til den almindelig hverdag.

Så nu vil jeg dele mine tegninger og grafiske udtryk med andre – og det gør jeg på denne facebookside, som jeg har oprettet for nylig.

Besøg siden og se alle mine tegninger/malerier/grafiske udtryk. Husk at synes godt om siden, så vil du løbende modtage opdateringer og nye værker :)

[ Klik her for at besøge siden ]

/Bettina

About Bettina

Multimedia designer - Visual communication across media platforms. Working as graphic designer at deskwolf.com

One response to “En uventet drejning med kreativiteten

  1. Teeester lige kommentarfeltet :)

%d bloggers like this: