Hjælp til 20 % regel på facebook cover

Jeg har gået og ventet på at der skulle komme en template til facebook-coverets nye 20 % regel. Og som altid disker ShortStack op med en lækker hjælpeløsning!

ss-fb-cover-20-full-6

 

Tak for det, ShortStack! Lige hvad jeg har brug for! :)

Du kan hente en PDF med deres template HER. Den indeholder både template til cover og annoncering (som især skal overholde 20 % regel).

 

// Bettina

Nye regler til Facebooks coverbilleder

Ny 20% regel

Jeg har tidligere skrevet et blogindlæg omkring hvad man må have med på sit coverbillede, men nu har Facebook lavet om på reglerne – Og til det bedre vil de fleste måske umiddelbart mene.

Jeg vil dog mene at det er blevet sværere at udarbejde professionelle coverbilleder til virksomheder, og her kommer grunden til det:

Covere må ikke indeholde billeder med mere end 20 % tekst”. Selv om det nu igen er tilladt at tilføje indhold med call-to-action, virksomhedsadresse, priser, tilbud, URL’er og lignende, så er det noget af en udfordring at holde det under 20% tekst.

- Hvad med coverbilleder som er udarbejdet KUN med typografi i stedet for et billede (eller flere billeder)?

- Teksten i et logo tæller med i de 20 % tekst (og derfor kan man ikke indsætte logoet i coverbilledet uden at skulle tænke på størrelsen)

- Budskaber, informerende tekst og lignende er tvunget ned i en størrelse, som ikke umiddelbart kan udgøre en kontrast i forhold til resten af indholdet på coveret.

- OG meget mere…

Så tænk dig godt om, inden du lægger dit nye coverbillede op – og måske skulle du også lige tjekke dit nuværende coverbillede. Jeg skal i hvert fald lige måle mit coverbillede efter :)

547865_443281832358425_1201760485_n

Læs mere om de nye regler

Insidefacebook.com: “Facebook changes cover photo policy: 20% text rule in effect but content less regulated”

Facebook.com: “Facebook promotion guidelines”

// Bettina

Brug af billeder til grafisk arbejde

Det kan være fristende at søge efter billeder på Google, men det kan være en DYR fristelse. Du skal virkelig passe på omkring copyright!

Jeg undlader ALTID at søge på Google. I årenes løb har jeg fundet nogle uundværlige gratis billeddatabaser, hvor jeg finder billeder til mit arbejde.

Gratis billeddatabaser

Stock.XCHNG – sxc.hu


Her kan du finde en god blanding af europæiske og amerikanske billeder.

OBS! Det gode ved at der er så mange europæiske billeder er at de kan anvendes med stor troværdighed i Danmark. Det kan det godt være lidt svært med amerikanske billeder.

- God opløsning (på de fleste billeder)

- Nogle billeder skal du have tilladelse fra fotografen for at kunne anvende kommercielt

MorgueFile - morguefile.com

“BY CREATIVES FOR CREATIVES”

Denne billeddatabase kan minde lidt om Pinterest med den undtagelse at her er det IKKE ulovligt at anvende billederne til kommercielt brug.

Den er rigtig god til at anvende til inspiration, men man skal passe på ikke at blive indfanget i de mange spændende billeder. Sæt dig et mål for antal billeder du vil downloade, inden du begynder. Ellers kan sidde du sidde i timevis og kigge på billeder.

Billederne her er mere stemningsfulde og personlige end på SXC.CU.

- God opløsning (på de fleste billeder)

Det er hovedsageligt disse to jeg anvender til kommercielt brug. Listen vil blive opdateret løbende, når jeg støder på nye interessante billeddatabaser.

Hvis DU kender til andre gode sites, så skriv endelig til mig!

God fornøjelse

//Bettina

Nye photoshop actions fra photoshop-guruen, Mark Monciardini

Man har ikke hørt meget fra Mark Monciardini i nogle år efter han lancerede “Photoshop secrets til CS4“. Men han står nu frem og fortæller hvorfor vi ikke har set eller hørt noget til ham i længere tid: Han har lagt al sin energi i et nyt livsprojekt, som vil komme os photoshop-brugere til gode – Photoshop actions.

Og hvad nyt er der så i det, tænker du måske? Mark vil gerne tilbyde de bedste (som altid) actions, men som enkeltstående produkter der kan købes online. Det betyder at man ikke er tvunget til at købe de ofte meget dyre bundles med mange actions, som man måske aldrig kommer til at bruge – og derved kan man spare en masse penge og KUN købe lige netop de actions man har behov for (!!!). Genialt!

Jeg glæder mig til at se hans nye projekt, når det kommer online! Hvis du er blevet fanget af min begejstring, så kan du:

- læse hans blog-indlæg “First public leak of actionuser.com” på http://actionuser.com/blog/.

- skrive dig op på http://actionuser.com/, så du kan få besked, når det bliver lanceret.

- følge med på https://www.facebook.com/Actionuser, hvor der garanteret vil blive uddelt interessent viden og nyheder.

Profilbilledet i Facebook Timeline skifter format!

Som I måske har bemærket (især hvis I anvender Firefox), så virker profilbilledet på timeline større end normalt. Facebook har besluttet sig for at gøre profilbilledet større, så det vises nu som 160 x 160 pixels, i stedet for de oprindelige 125 x 125 pixels i timeline-designet.

Fortvivl ikke! Som I måske ved, så kræver Facebook at ens profilbillede minimum er 180 x 180 pixels, når man vælger/uploader det som profilbillede. Det betyder for de fleste, at der ikke skal gøres noget ved det eksisterende udvalgte profilbillede, da det automatisk bare vises i et lidt større format i Timeline.

MEN, hvis nu du har tilpasset dit profilbillede (som vist på billedet nedenunder), så skal du tilpasse det igen ud fra nye udregninger, så det passer til coverbilledet.

facebook timeline design

Der er også nogle som har tilpasset coverbilledet til profilbilledets format og placering på Timeline (se billedet nedenunder), og så skal der udarbejdes et nyt profilbillede OG et nyt coverbillede.

facebook timeline design

(Jeg har lånt de to billeder fra http://stylishwebdesigner.com/30-cool-and-creative-examples-of-facebook-timeline-designs/)

Hvis du står i den situation, at du skal til at lave din første Facebookside, så kan du med fordel læse mit indlæg “Kom godt i gang med det grafiske arbejde på din Timeline”

Som altid, skriv en kommentar til mig, hvis du har nogle spørgsmål! Så skal jeg hjælpe, så godt jeg kan.

//Bettina

Ikke klar til Facebooks timeline? Grafisk nødhjælp og gode råd foræres væk!

På fredag, den 30. marts 2012, vil alle Facebooksider skifte over til den nye timeline – uanset om du, som virksomhed med en Facebookside, er parat til det eller ej!

Jeg har besluttet at tilbyde grafisk assistance uden omkostninger til de tre første virksomheder, som henvender sig. De vil blive tilbudt cover, profilbillede og tab(fane)- ikoner/billeder i de rigtige størrelser som passer til det nye design.

(Hvis du selv vil i gang med at tilpasse din Facebooksides udseende til det nye design, så linkes der sidst i indlægget til artikler, som hjælper dig til at være godt forberedt, inden du går i gang).

Cover

Det er rigtig vigtigt at få lavet et fængende og sigende cover, da det er det første som de besøgende vil se, når de besøger Facebooksiden. Det er nemlig ikke mere muligt at vælge en velkomstside, som er det første Facebookbrugerne ser, når de besøger Facebooksiden. Men med det nye covers 851 x 315 pixels er der gjort plads til at virksomheden kan få mulighed for at skabe opmærksomhed, vække nysgerrighed og give et godt førstehåndsindtryk.

Profilbillede

Profilbilledet skal være noget, som er let genkendeligt og som fungerer i mindre størrelser. Det er profilbilledet, som vises hver gang at der fx skrives en kommentar eller publiceres et indlæg – og ikke mindst, så er det profilbilledet, som vises i Facebookbrugernes nyhedsliste sammen med alle de andre indlæg fra venner og Facebooksider.

Tabs/Faner

Tabs er ikke længere kun præsenteret ved et lille bitte ikon på 16 x 16 pixels i venstremenuen. Tabs er rykket op i en menu under cover-billedet, hvor de hver især har 111 x 74 pixels til at præsentere sig selv på. Så her er det også muligt at lave nogle kreative løsninger, som vækker opmærksomhed og skaber call-2-action.

Skynd dig

Det er først-til-mølle-princippet, der gælder – og det er allerede på fredag at Facebook automatisk skifter dit gamle Facebook-udseende om til timeline. Sådan kan du gøre:

  1. Skriv en kommentar her på bloggen (der vises et kommentarfelt under blogindlægget)  eller
  2. Skriv en kommentar på tankeidyls Facebookside (eller privat besked) eller
  3. Du kan også sende en mail til bettina@tankeidyl.dk

Kan og vil du selv?

Hvis du selv kan og vil tilpasse gamle og nye elementer i timeline, så er du velkommen til at besøge tankeidyls Facebookside (som har aktiveret timeline), så du kan danne dig en idé om hvilke muligheder/udfordringer der ligger i det nye design. Derudover kan du læse et tidligere blogindlæg (“Kom godt i gang med det grafiske arbejde på din Timeline”) omkring de nye tiltag og ændringer, som vil ramme Facebooksidernes udseende og opsætning. Der er en trin-for-trin guide til hvordan du kommer forbereder grafik til cover, profilbillede og tabs.

Du skal være opmærksom på, at der kan dukke en drillenisse op i forbindelse med at du skal uploade og vælge et billede som tab-ikon. Det kan du læse mere om i indlægget om “Facebook bug: Valg af billede til tab“.

Hvis der er noget, som du er i tvivl om, så spørg løs! God arbejdslyst! :)

//Bettina

Billeder på Facebook har fået en ansigtsløftning og et større “lærred”

Det har nu i nogen tid været muligt at uploade billeder til Facebook i høj opløsning. Det næste tiltag fra Facebook er, at sikre brugerne en bedre billedoplevelse ved at give dem  mulighed for at se billederne i fullscreen-view (billederne bliver automatisk vist med høj opløsning, når der vælges fullscreen).

fullscreen-view

Dog virker det indtil videre kun i den seneste version af Firefox og Chrome – og du skal selvfølgelig have valgt at uploade dine billeder i høj opløsning for at det virker.

Du kan se på efterfølgende billede, hvordan du vælger at oploade i høj opløsning.

Valg af upload i høj opløsning

Vil-du-vide-mere-links

Facebook newsroom fortæller kort hvad der er sket af nye ting med billedvisningen: “Improving the photos experience”

Facebook engineering giver et mere nørdet og detaljeret indblik i de nye tiltag:  “Under the hood: Improving the photos experience”

 

Underworld Magazines: Web, design og inspiration

Billede lånt fra Underworld Magazines

Der er mange gode sider, som samler og deler ud af inspiration, resourcer og faglig viden. Der er nogle som tiltaler mig mere end andre, og Underworld Magazines er en af de sider. Her er der en fælles forståelse for den evige indsats efter at udarbejde design med et ekstra strøg af detaljer.

Design, der er lækkert og behageligt at se på.

Design, der virker.

Nogle af de forskellige sektioner på siden er bedre udarbejdet og dybdegående end andre, men især inspirationssiden vender jeg tilbage til. Der postes indlæg, som kigger på top-professionelle og innovative grafiske designløsninger. Løsninger, som man ville ønske, man selv havde lavet :)

Det skader aldrig at stile mod toppen – og få inspiration derfra :)

Ingen trækker bare en hvid kanin op af hatten, når der skal brainstormes og idéudvikles :)  Jeg bruger løbende mange, MANGE timer på at se og undersøge forskellige løsninger (jeg tør slet ikke tænke på hvor meget tid andre bruger).

God fornøjelse med http://www.underworldmagazines.com/

 

Facebook bug: Valg af billede til tab

Jeg fik en henvendelse gennem en Linkedin gruppe, hvor der blev spurgt, om jeg kendte til problemet med at vælge billede til mine brugerdefinerede tabs. Og det måtte jeg sige nej til, da tankeidyl er den eneste Facebookside, som jeg har aktiveret Timeline på – og den har ikke haft tabs (indtil nu).

Jeg har nu oprettet en tab, og jeg blev selv ramt af samme problem :

Efter at have oprettet en tab, kan der vælges et billede (husk formatet 111 x 74 pixels), som skal vises i stedet for default-billede (der kommer snart en guide i hvordan du skifter billede på dine brugerdefinerede tabs).

Det gjorde jeg så, men så skete der noget højst mærkværdigt! Et helt andet billede dukkede op, og det var bestemt ikke noget, som jeg havde liggende på min computer. Jeg forsøgte at vælge et billede igen, og denne gang kom der også et andet billede op. Jeg gentog processen 10-12 gange (jeg er en anelse bestemt), og, VUPTI, lige pludselig dukkede mit eget billede op.

Der er åbenbart problemer med det i øjeblikket, men Facebook knokler for at løse problemet. Jeg anvender Woobox til oprette og administrere mine brugerdefinerede tabs, og de har forsøgt at forklare, hvad problemet går ud på (link  sidst i artiklen). Hvis du ikke er teknisk minded, så vil det nok ikke give megen mening at læse.

Mit råd til dig lige nu er: Vær stædig, og bliv ved med at gentage processen indtil dit billede dukker op. Det må ske på et tidspunkt, og ellers, hvis du mister tålmodigheden (vi er jo nogle med et stort temperament), så vent nogle dage med at skifte til Timeline. Der er trods alt 11 dage endnu, inden Facebook skifter over til det nye design. Der kan ske meget på 11 dage!

Interessante links

  • Facebook Developer  gør folk opmærksomme på at de arbejder på problemet.
  • Woobox giver en teknisk forklaring på tab-image-bug  på Facebook Developers side.
  • Woobox tilbyder Facebook-tilpassede features (HTML-tabs, coupons, Sweepstakes m.m.), som du kan anvende på din Facebookside. Og nogle af dem kan du anvende uden at skulle tage pungen op af lommen :)

Nyt cover til tankeidyls Facebookside

Så lykkedes det mig at give liv til nogle idéer til et facebookside-cover. Resultatet kan ses på tankeidyls facebookside. Det er ikke det endelige cover, da jeg har tænkt mig at arbejde lidt mere med at finde en løsning på et skarpere og mindre nusset cover. Men min plan er at I kan følge med i udviklingen – og at jeg forhåbentlig vil komme frem til en optimeret løsning.

Min udfordring er, at Facebook komprimerer alle billeder, som uploades, til jpeg (kvalitet 85). Jpeg er beregnet til fotos med millioner af farver, og da tankeidyl især arbejder med klare enkeltfarvede elementer, så giver det nussede resultater. Typisk vil man komprimere sådanne grafik-elementer til gif- eller png-format (som fokuserer på færre farver end jpeg), men i dette tilfælde er det jo Facebook som bestemmer formatet på coveret…

Én løsning vil være at anvende et motiv, som tager sig bedst ud som jpeg i komprimeret format, men nu må vi se, hvad jeg kommer frem til :)

Hvis du allerede sidder med en idé, så fyr løs! Tager imod foreslag med kyshånd!

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Join 410 other followers

%d bloggers like this: